Primo Lister

PRIMOs glaslister til døre og vinduer er vedligeholdelsesfrie og en effektiv løsning.

Glaslister

PRIMOs glaslister til døre og vinduer er vedligeholdelsesfrie og en effektiv løsning til renovering af trævinduer. De er fremstillet af vejrbestandigt plast, som hverken suger vand eller udtørrer på samme måde som trælister. Det sikrer dig mod råd og fugt – og giver dine vinduer en lang levetid.

PRIMOs glaslister leveres færdigbehandlede i hvid plast og kan i øvrigt males i ønsket farve med akryl- eller emaljemaling.

Glaslisterne er med påmonteret sort glasbånd, der slutter tæt til glasset og forhindrer vand i at trænge ind bag listen. Desuden har bundglaslisterne en effektiv drypnæse.

PRIMOs glaslister kan bruges både til enkelt- og termoglas samt til oplukkelige og fastmonterede vinduer.

PRIMO FiberCore glaslister

PRIMO FiberCore glaslister med skjult montering – uden synlige sømhuller.  En energirigtig og holdbar løsning til alle vinduer og døre.

FiberCore glaslister kombinerer naturlige plantefibre med plastens unikke og vedligeholdelsesfrie egenskaber. Derfor isolerer PRIMO FiberCore glaslister 160 gange bedre end aluminium.

PRIMO FiberCore glaslister har en U-værdi på 0,18, der reducerer varmetabet betrageligt. Samtidig forlænges vinduets levetid, da listerne hverken suger vand, rådner eller udtørrer på samme måde som trælister.

FiberCore glaslisterne monteres med et smart clipssystem, der sikrer hurtig og nem montering uden synlige søm eller skruer. Listerne leveres hvide – kan males i ønsket farve med akryl- og emaljemaling.