Med PRIMOs store og brede udvalg af lister finder du en elegant og praktisk løsning.
Det kan være svært at lave en pæn afslutning og flot finish på sit byggeri eller renovering. Med PRIMO Lister finder du let et profil, der passer til netop dit behov. PRIMO Lister er specielt velegnede i ældre huse, hvor vægge og gulve ikke er helt lige mere. Eller ved nybyg med arkitekttegnede kupler, buer og rundinger.
Listerne er enkle at montere og samtidig fleksible. Bøj og montér dem som du vil – uden at de flækker. De smidige og bøjelige lister kan, med et par ekstra søm, følge bordplader, vægge og gulve.
Er radius på rundingerne lille, skal listerne blot varmes op med en hårtørrer eller varmepistol.
PRIMO Lister er som skabt til vådrum. De er fuldstændig upåvirkelige af fugt. De hverken slår eller vrider sig i brug. Plast kan ikke danne råd eller svamp og de bidrager derfor til et allergivenligt indeklima.
Der forekommer ingen misfarvning, hverken af sollys, fugt eller røg. Plastmaterialet er med sin glatte overflade hygiejnisk og rengøringsvenligt.
Alt der skal til er almindelig rengøring, hvorved listerne holder sig pæne i årevis.
Derfor er PRIMO Lister det foretrukne valg i vådrum, på badeværelser, og på bordplader i køkken og bryggers.
Alle lister fra Primo leveres færdigbehandlede og helt uden knaster, skjulte fejl eller frakturer, som over tid kan resultere i misfarvninger eller brud.
Listerne leveres gennemfarvede, og selv efter mange år ændres udseendet ikke.
PRIMO Lister kan tilpasses helt ned til 1 mm af gangen, helt præcist uden flosning. Nøjagtig tilpasning til hak og skæve vinkler, som ellers ofte volder problemer, går som en leg. Listerne kan let saves eller skæres til med en hobbykniv. Alt dette minimerer spild og er i sidste ende med til at passe på vores miljø.
Slut med bøvlede lister der flosser og har knaster – PRIMOs færdigbehandlede lister monteres med søm, skruer, alkoholbaseret silikone eller montageklæber. Efter montering er arbejdet færdig, ingen efterbearbejdning hverken idag eller om 10 år. Så spar tid og penge med lister fra PRIMO. Listerne fås i ensfarvet eller træstrukturer i op til 14 varianter.
PRIMO har en flot miljøprofil.. Det betyder, at der er taget hånd om miljøet fra vugge til grav. Fremstillingen af PVC-profilerne sker uden brug af tungmetaller i en miljøcertificeret produktion. Affald fra produktionen genanvendes i nye produkter via den landsdækkende indsamlings- og genbrugsordning WUPPI. PRIMO er en miljøansvarlig virksomhed og er i øvrigt medstifter af genbrugsordningen. ISO 14001 certificeret.
Er du på jagt efter PRIMO lister? Jeg hjælper dig gerne med at finde det nærmeste byggemarked, hvor du kan få netop de lister, du har brug for.